Ejendomsbillede

Nu udbydes én af Givskudegnens ældste slægtsgårde til salg

Planteavlsgårde/​Agerbrug

Nu udbydes én af Givskudegnens ældste slægtsgårde til salg

"ØSTERLUND"er en flot og velholdt landejendom beliggende i naturskønne omgivelser lige uden for Givskud – blot ca. 500 meter fra byskiltet. Givskud by rummer alt det der betyder noget i hverdagen med både dagligvarebutik og en tryg barndom fra vuggestue til skole, samt gode busforbindelser direkte til Vejle og Horsens. Den østjyske motorvej nås inden for 3 km.

Ejendommen kombinerer en indbydende og velindrettet bolig med gode anvendelige udbygninger samt et samlet jordtilliggende på 42,29 ha, der giver gode muligheder for både landbrug, natur, jagt og fritidsliv.

Til ejendommen hører i alt 42,29 ha fordelt på Præstevejen 19 med 39,04 ha samt frijordsejendommen Præstevejen 21 med 3,25 ha. Hele jordtilliggendet ligger samlet omkring ejendommens bygninger og fremstår således som én sammenhængende enhed.

Arealerne fordeler sig på ca. 18,38 ha agerjord, ca. 9,62 ha permanent græs samt ca. 11,35 ha blandede skov og naturarealer. Den resterende del udgøres af bygningsparceller, læhegn mv. Skovarealerne er plantet i henholdsvis 2000 og 2024 og bidrager sammen med de øvrige naturarealer med søer og engarealer, til en varieret ejendom med gode rekreative og jagtmæssige muligheder.

På ejendommen findes et vådområdeareal etableret i 2025 på i alt 12,25 ha, hvoraf ca. 9,62 ha i dag udgør permanent græs.

Ejendommens stuehus rummer i alt 185 m², hvoraf ca. 66 m² er beliggende på 1. salen. Boligen blev indvendigt totalistandsat i 2005-2006 og fremstår i dag lys og indbydende.
I underetagen er der gulvvarme dog undtaget soveværelset.

Indretningen byder på indgang via entré og bryggers, hvorfra der er adgang til et pænt badeværelse samt det store og lyse køkken-alrum. Køkken-alrummet har loft til kip og er indrettet med et flot JKE Design-køkken, som sammen med de gode lysindfald skaber et naturligt samlingspunkt i huset. Herudover findes en stor spisestue, en dejlig udestue samt soveværelse med tilhørende walk-in.

Fra både køkken-alrum og udestue er der direkte udgang til den 70 m2 store terrasse, som ligger i forlængelse af den flotte og velanlagte have. Haven byder på flere hyggelige opholdssteder, hvor man kan nyde de rolige omgivelser og udsigten til den smukke 600 m2 store sø, som findes i haven. Haven byder herudover på en pragtfuld frugthave og en velanlagt køkkenhave.

1. salen er indrettet med et stort kontor samt en god stue-/opholdsrum. Også her er der loft til kip. Er ønsket flere værelser, er alle tekniske installationer forberedt til dette.

Ejendommens udbygninger udgør samlet ca. 771 m² og består af tidligere staldbygninger, som i dag rummer flere gode anvendelsesmuligheder.
En af bygningerne er indrettet med dobbelt garage samt lager/gildesal og ligger i direkte sammenhæng med en god ladebygning på ca. 336 m². Ladebygningen er opført med stålspær og fast bund. Herudover findes en tidligere kostald med mulighed for at sætte eget præg.

Østerlund er således en ejendom, med en velholdt og indbydende bolig, gode anvendelige bygninger og et samlet jordtilliggende med mange muligheder uanset om det er pladskrævende hobbies, drømmen om selvforsyning og gårdbutik - eller blot at udnytte de gode muligheder for jagt og fiskeri.

Kontakt LandboGruppen Jysk for en fremvisning!

Se flere ejendomme

7.500.000 kr.

Præstevejen, 7323 Give

42.29 ha grundareal

185 m² boligareal


LandboGruppen Jysk


Flere ejendomme fra LandboGruppen Jysk

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
7250 Hejnsvig
Teglgaard – landbrugsejendom i fredelige omgivelser syd for Billund

  • Bolig143 m2
  • Grundareal2,07 ha

995.000 kr.

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
7323 Give
Nydalgård er en flot og velholdt natur- og lystejendom beliggende ved Grønbjerg nær Give.

  • Bolig275 m2
  • Grundareal10,29 ha

3.950.000 kr.

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
7323 Give
Nydalgård er en flot og velholdt natur- og lystejendom beliggende ved Grønbjerg nær Give.

  • Bolig275 m2
  • Grundareal19,29 ha

5.495.000 kr.

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
7451 Sunds
Tiltalende jagt-/lystejendom.

  • Bolig164 m2
  • Grundareal38,88 ha

5.300.000 kr.

Ejendomsbillede
Lystejendomme
7480 Vildbjerg
Lystejendomme

  • Bolig175 m2
  • Grundareal5,10 ha

1.995.000 kr.

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
7400 Herning
Gåsdal er en yderst velholdt jagt - og naturejendom beliggende syd for Høgild imellem Herning og Arnborg.

  • Bolig288 m2
  • Grundareal42,20 ha

6.750.000 kr.

Ejendomsbillede
Lystejendomme
7480 Vildbjerg
Lystejendomme

  • Bolig175 m2
  • Grundareal23,32 ha

5.500.000 kr.

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
6900 Skjern
Professionelle hestefaciliteter i særklasse beliggende ved Borris 30 km syd for Herning!

  • Bolig247 m2
  • Grundareal10,35 ha

7.500.000 kr.

An unknown error occurred. Refresh Page 🗙