Planteavlsgårde/Agerbrug
Planteavlsgårde/AgerbrugPlanteavlsejendom
Hedegaard er en mindre planteavlsejendom, beliggende lidt Nord vest for Skodborg ved Vejen.
Ejendommen har et samlet matrikulært areal på 36,2083 ha hvoraf agerarealet ca. udgør 30,37 ha - hertil ca. 2,5 ha. vedv. græs/ eng areal, mens det resterende areal udgør bygningsparcel, hegn, grøfter remiser mv.
Hedegaards stuehus er oprindelig opført i 1870 og indeholder et samlet bolig areal på 128 kvm jfr. BBR-ejermeddelelsen. Huset er kalket i hvidt og pålagt gammel dansk tegltag.
Indendørs fremstår huset i pæn men ældre stand, og man må forvente at en køber investerer i en totalrenovering - herunder skift af ejendommens varmeforsyning, der pt. er oliefyr.
Pæn og velholdt have mod syd.
De oprindelige driftsbygninger står idag ubenyttet hen, men har tidligere været anvendt til kvæghold. Nævnes bør i den sammenhæng tidligere staldbygning, der fremstår intakt med originalt inventar og vælvinge loft. Bygningen danner desuden gårdsplads, men kan med fordel anvendes til garage, festsal, værksted mv. Mod nord findes mindre foderlader, idag benyttet til maskinhus på 367 kvm opført i traditionelt stålkonstruktion, og indvendige beton plansiloer.
Fritliggende gylletank opført i 1991 på 998 kbm. Endelig findes et par mindre bygninger, der benyttes som garage mv. samt tidligere svinestald, der forventeligt saneres.
Jorden ligger primært ved eller tæt på bygningssættet og boniteten er overvejende god grovsandet jord.
Gennem årene har ejer etableret flere læhegn herunder et par mindre remiser.
Ejendommen kan overtages efter nærmere aftale, dog således at sælger har rådighed over ejendommens bygninger frem til minimum den 01.01.2024.
Al henvendelse vedr. ejendommen bedes efter aftale med sælger rettes til ejendomsmægler Mogens Nielsen tlf. 2399 9795