Planteavlsgårde/Agerbrug
Planteavlsgårde/AgerbrugEjendommen:
Flot og velholdt landbrugsejendom beliggende ved landsbyen Vistoft, som ligger på den sydlige del af Mols. Ejendommen drives med planteavl. Ejendommen ligger smukt ved Vistoft kirke ved Mols bjerge. En ejendom for dem som både ønsker at drive landbrug og bo i smukke omgivelser, der er havudsigt fra hovedparten af ejendommens matrikler.
Jorden:
Der er et samlet tinglyst areal på 100,0979 ha til ejendommen, som består af hovedejendommen Karlshøvej 3 med 88,0824 ha, ejendom uden adresse ved Fuglsø med 11,774 ha og bygningsløs ejendom Engdraget 4A med 0,2415 ha. Arealet er fordelt på 76,51 ha agerjord i omdrift, ca. 4 ha skov og 13,029 ha permanent græs. Det resterende er bygningsparcel, sø, beplantning og udyrket areal mm. Hovedparten af jorden er god lermuldet jord. Agerjorden drives delvist pløjefrit, der pløjes ca. hvert 6. år forud for ærter. Ejendom uden adresse ved Fuglsø har indtil 2026 været drevet som 9 huls golfbane og udlejet til Fuglsøcentret, i 2026 er arealet drevet med hø slæt.
Stuehuset:
Opført i sten, pudset facade, tegltag og træ-/træ-alu-vinduer. Boligen er delvist renoveret i 2019. Desuden er derlavet tilbygning i 1991. Stuehuset er indrettet som følger: Bryggers med trappe til 1. sal, , køkken-alrum, kontor, mellemgang, badeværelse, stue og entre. På 1. sal er der 1 stort værelser, badeværelse, arbejdsværelse ogsoveværelse med altan.
Driftsbygninger:
Lade:
Opført i pudset facade, trægitterspær og ståltag. Laden er indrettet som disponibelt rum.
Maskinhus:
Opført i træspær, eternittag, støbt gulv og facader med stålplader. På østsiden er der opført carport medstikspær og stålplader på facaderne. Der kan udlægges tørrekanaler for beluftning af afgrøder.
Maskinhus/kornlager
Opført af fundablokke/lecablokke/søstenselementer, eternittag og støbt gulv. Bygningen er indrettet til kornlager.
Historie Vistoft Præstegård:
Provst Erik Gjørup Begtrup var præst i Vistoft fra 1740 til 1786 og boede i præstegården. Han var en af de første private i Danmark, der anlagde en prydhave ved præstegården. Han arbejdede også med reformer inden for skole, fattigvæsen og landbrug. Der kan findes rester/aftegninger af prydhaven bag maskinhuset, haven består i dag primært af store træer.
Konklusion:
En super flot ejendom omgivet af smuk natur. En ejendom for dem, som ønsker at drive landbrug og bo på landet i smukke omgivelser.