Velarronderet 46,5 ha landbrugsjord fordelt på 2 ejendomme i naturskønne omgivelser ved Stenstrup
Planteavlsgårde/AgerbrugPavegyden 18B og 7, 5771 Stenstrup er to sammenhængende landbrugsejendomme med en meget naturskøn beliggenhed ved Stenstrup.
De to sammenhængende landbrugsejendomme udbydes samlet med et jordtilliggende på 46,5 ha, hvor arealerne er beliggende i én samlet arrondering. Ejendommene har et samlet tinglyst areal på 46,5 ha, hvoraf 40,96 ha indgår i markplanen, fordelt med 33,72 ha i omdrift, 1,89 ha i brak og 5,35 ha i perm græs.
Jordens samlede beliggenhed giver en rationel landbrugsmæssig drift, kombineret med et særdeles naturskønne arealer i kuperet terræn. Jorden betegnes som JB 5-6 jfr. LIFA kortviser.
Bygningsmasserne på begge ejendomme står i dag tomme, og der må forventes omfattende renovering eller alternativt nedrivning. Til gengæld giver det en sjælden mulighed for at skabe rammerne til en natur-/landejendom midt i den sydfynske natur, udsigt, ro og plads er i højsædet.
Fra ejendommene er der kort afstand til både Svendborg, Ringe og Odense.
Pavegyden 18B, 5771 Stenstrup.
Pavegyden 18B omfatter et samlet areal på 32,1124 ha, heraf ca. 2,2 ha fredskov. Ejendommen er beliggende for enden af egen adgangsvej, hvilket sikrer en ugeneret og tilbagetrukket placering omgivet af marker, skov og natur.
Jorden er samlet beliggende primært syd og øst for ejendommen, og alle arealer kan tilgås via egen jord. Den tilhørende fredskov ligger umiddelbart op til bygningssættet mod nordvest og bidrager væsentligt til ejendommens natur- og herlighedsværdi. Kombinationen af dyrkbare arealer, skov og den afsides beliggenhed skaber en attraktiv helhed for både landbrugs- og fritidsmæssige formål.
Stuehuset er opført i 1908 og står i dag tomt. Bygningerne vurderes at være modne til gennemgribende renovering eller nedrivning, hvilket giver kommende ejer mulighed for at etablere en ny og tidssvarende bebyggelse på en yderst attraktiv beliggenhed.
Pavegyden 7, 5771 Stenstrup
Pavegyden 7 omfatter et samlet areal på 14,4430 ha og grænser direkte op til Pavegyden 18B, alene adskilt af Pavegyden. Ejendommen har en naturlig sammenhæng med Pavegyden 18B, særligt hvis man ønsker et større jordtilliggende.
Arealerne er præget af et varieret og kuperet terræn med en spændende kombination af landbrugsjord, moseområder, remiser og andre naturarealer. Det giver både landskabelige kvaliteter og en høj naturværdi. Bygningsmassen er placeret lidt tilbagetrukket fra vejen og står tom. Der må forventes nedrivning af disse bygninger.
For en kommende ejer giver ejendommen muligheden for at tænke nyt og eventuelt skabe en mere optimal placering af fremtidig bebyggelse, hvor udsigter, natur og terræn kan udnyttes bedst muligt.
Da sælger af ejendommen er et dødsbo sælges ejendommen med fuld ansvarsfraskrivelse.