Luftfoto af en gård med flere længer midt i gyldne marker, med en stor sø og grønne bredder bagved.

Veldrevet landbrugsejendom med egen kystlinje, 30 ha jord og attraktive indtægtsmuligheder

Skov- og naturejendomme

På Skærvej 54 ved Bogense finder du en særdeles spændende landbrugsejendom på i alt 30,31 ha, beliggende helt unikt med egen kystlinje ud til den naturskønne Nærå Strand.

Ejendommen fremstår velholdt med et solidt stuehus, funktionelle driftsbygninger samt flere indtægtsgivende aktiviteter, placeret helt ugeneret og med udsigt til vand.

Driftsbygninger og erhverv:
Nordfyns Lagerhotel drives i dag fra ejendommen. Driftsbygningerne blev i 2008 indrettet til lagerhotel/depotrum med gode adgangsforhold og funktionelle faciliteter.

Nordfyns Lagerhotel er veletableret og har en stabil drift med både kort- og langtidsudlejning til kunder. Lagerhotellet kræver et begrænset tidsforbrug fra ejers side, idet den daglige drift er enkel og overskuelig, primært bestående af løbende administration og vedligeholdelse af faciliteterne.

Herudover har driftsbygningen, placeret tættest på vandet, gennemgået en større istandsættelse og er i dag indrettet som et stort multirum med tilhørende, stort og veludstyret køkken. Bygningen giver mulighed for selskaber, kursusvirksomhed, mødeaktiviteter eller udlejning til forskellige arrangementer. Hertil kommer et separat kontor/behandlerrum, som åbner mulighed for klinik eller anden erhvervsmæssig anvendelse. Lokalet anvendes pt. bl.a. til yoga af den lokale idrætsforening.

I de øvrige driftsbygninger er der mulighed for mindre dyrehold med tilhørende foldarealer i umiddelbar tilknytning til bygningerne.

De mange bygninger skaber tilsammen en attraktiv og fleksibel ejendom med potentiale for både erhverv, udlejning og fritidsaktiviteter.

Jord:
Ejendommen har et jordtilligende på 30,31 ha matrikulært areal, hvoraf 21,64 ha indgår i markplanen. Den øvrige jord på ca. 8,6 ha består af bygningsparcel, naturarealer, læhegn, remisser, strandeng, skov m.v.

Al jorden er beliggende samlet i én gruppering omkring bygningssættet. Agerjorden er pt. bortforpagtet.

Stuehus:
Til ejendommen hører et rummeligt stuehuset på 224 m² bolig og fremstår gedigent og praktisk opført med fokus på funktionalitet og rummelighed. Boligen tilbyder gode rammer for den store familie, flere generationer eller køberen, der ønsker plads til hjemmekontor, hobby eller liberalt erhverv.

Stuehuset og ejendommens øvrige bygninger danner et harmonisk og roligt gårdmiljø. Med en enestående placering direkte til Nærå Strand nyder ejendommen godt af egen kystlinje samt en storslået udsigt over bugten og det omkringliggende kystlandskab. For lystfiskeren er det ligeledes gode muligheder for fiskeri ved kysten.

Ejendommen opvarmes med pillefyr, har vandværksvand og har eget minirensningsanlæg.

Skærvej 54 er en ejendom, der forener en enestående naturskøn beliggenhed med attraktive indtægtsmuligheder og et allerede veletableret setup. Samtidig giver de tilhørende bygninger og arealer gode muligheder for dyrehold, erhverv eller andre pladskrævende aktiviteter.

Se flere ejendomme

8.200.000 kr.

Skærvej, 5400 Bogense

30.32 ha grundareal

224 m² boligareal


LandboGruppen MidtØst & Fyn - Vissenbjerg


Flere ejendomme fra LandboGruppen MidtØst & Fyn - Vissenbjerg

Luftfoto af en rødstenslade og bolig omgivet af marker, træer og en lille sø i et bakket landskab.
Skov- og naturejendomme
5492 Vissenbjerg
Hobbylandbrug - 16 ha med gårdbutik

  • Bolig210 m2
  • Grundareal16,66 ha

4.795.000 kr.

An unknown error occurred. Refresh Page 🗙