Ejendomsbillede

"Bøgvadgaard" - en natur- & hesteejendom udover det sædvanlige!

Lystejendomme

Velkommen til "Bøgvadgaard" - en natur- & hesteejendom udover det sædvanlige!

Kun få minutter udenfor Egtved ligger denne spændende og alsidige ejendom bestående af to selvstændige enheder, der ligger samlet, og giver gode muligheder for både privat bolig, erhverv og udlejning – alt sammen i sjældent udbudte naturskønne omgivelser i Egtved Ådal.

Bøgvadgaard – moderniseret og rummeligt stuehus med gode driftsbygninger (nr. 33)
Ejendommens hovedhus er et charmerende og markant stuehus oprindeligt fra 1876, som er ombygget og løbende moderniseret, senest med en total renovering fra 1993 og frem til ca. 2010. Stuehuset fremstår i dag i en moderne og funktionel stand med gulvvarme i hele stueplan, udskiftede vinduer, Genvex samt forbedret isolering indvendigt. Facaden er hvidpudset, og taget er røde tegl fra 1997.

Stuehuset rummer hele syv værelser, to badeværelser, et stort og åbent køkken-alrum med spiseplads, samt to sammenhængende stuer. På 1. salen er der indrettet et super anvendeligt erhvervsareal med kontorpladser, mødefaciliteter og tekøkken – oplagt til hjemmearbejde, mindre virksomhed, hobbyrum m.v., og derudover 2 værelser og et disponibelt rum.

Udbygningerne er opført i samme flotte stil som stuehuset, alle med rødt ståltag med teglprofil, og danner sammen med stuehuset rammen om en hyggelig firelænget pigstensbelagt gårdsplads med adgang via vognport. Her findes bl.a. en velfungerende stald med 8 gode bokse, herunder tre store folingsbokse, vaskeplads og sammenklappelig tvangsboks. Derudover er der lade til opbevaring af maskiner, halm, wrap m.v.. Ladens tagkonstruktion er forstærket med delvist stålspær og delvis trækonstruktion, her er fast bund og der er 4 elledhejseporte fra 2013 med fjernbetjening, og mod syd er der monteret et 7,8 kWh solcelleanlæg fra 2012, som bidrager til ejendommens energiforbrug. Derudover finder du en garagebygning fra 2002 med bl.a. dobbeltgarage, fyrrum med silo på loftet og et funktionelt, isoleret vaskerum.

Ejendommen er velindrettet til heste med 5 sandfolde, 4-hestes walker fra 2015 med gummimåtter, 22 x 42 ridebane med gummimåtter og lys, så den er dejlig tør og anvendelig mange dage og timer af året, store kuperede marker til hestene.

Udlejningsejendom med naturskøn beliggenhed (nr. 35)
Den tilhørende ejendom rummer et pænt og indbydende stuehus fra 1919 med en overskuelig bolig på i alt ca.143 m², som har været anvendt til udlejning. Boligen kan opvarmes via flere energikilder, herunder pillefyr, luft til luft varmepumpe fra 2025 og brændeovn fra efter 1. jan. 2003. På ejendommen er eget vandværk, der forsyner både nr. 33, 35 og 37.

Til ejendommen hører udbygninger, herunder en tidligere stald samt løsdriftsfaciliteter til heste med direkte adgang til fold, alle med ståltag.

Arealerne omkring ejendommen byder på en helt særlig natur med både flotte, kuperede bakker og marker, søer og å. Et tidligere dambrug fremstår i dag som et roligt naturområde, og ved søerne findes et mindre, utroligt charmerende sommerhus på 24 m2 , som er totalrenoveret i 2025 med nye træ-alu vinduer, døre, køkken, nyt badeværelse, nyt gulv i kælderen og nyt afløb, og fremstår anvendeligt til ophold eller gæster, med terrasse mod syd og udsigt til søer og å - ja sågar fiskemuligheder fra liggestolen på terrassen!

Smukke og sammenhængende arealer med mange anvendelsesmuligheder
Ejendommene råder samlet over ca. 28,7 ha jord, hvoraf langt størstedelen – på nær ca. 2,5 ha græsmark – ligger samlet omkring bygningerne og kan tilgås direkte fra ejendommen via gode stisystemer og sammenhængende indhegninger, hvilket gør arealerne særdeles velegnede til hestehold, afgræsning, natur- & jagtoplevelser.

Terrænet er flot kuperet og byder på en varieret natur med både åbne arealer, stejle skråninger, søer og åen, der slynger sig gennem landskabet. Her findes mange flotte gamle egetræer samt et rigt plante- og dyreliv, med forekomster af sjældne orkidéer og svampe. Området ligger i Natura 2000-område, hvilket understreger def antastiske naturmæssige kvaliteter.

Der er samtidig gode jagtmuligheder på arealerne, med bl.a. forekomst af kronvildt.

En ejendom med mange muligheder
Samlet set er der tale om en ejendom med mange anvendelsesmuligheder – hvad enten man ønsker at kombinere bolig og erhverv, drive hestehold i gode rammer eller have en ekstra bolig til udlejning eller flere generationer. Samtidig får man en helt uovertruffen naturskøn beliggenhed med god plads omkring sig, stadig tæt på byer som Billund, Kolding og Vejle, og kun få minutter fra Egtved by, der har alt til dagligdagen.

Der er i 2026 søgt EU tilskud for i alt ca. 58.000 kr.

Se flere ejendomme

13.500.000 kr.

Bøgvadvej 33 & 35, 6040 Egtved

28.74 ha grundareal

267 m² boligareal


LandboGruppen Jysk


Flere ejendomme fra LandboGruppen Jysk

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
6900 Skjern
Professionelle hestefaciliteter i særklasse beliggende ved Borris 30 km syd for Herning!

  • Bolig247 m2
  • Grundareal10,35 ha

7.500.000 kr.

Ejendomsbillede
Planteavlsgårde/​Agerbrug
7400 Herning
Yderst velholdt og naturskøn placeret planteavlsejendom på 89,8 ha.

  • Bolig288 m2
  • Grundareal89,84 ha

15.995.000 kr.

Ejendomsbillede
Grisegårde
7451 Sunds
Slagtesvineproduktionsejendom med 1.250 stipladser

  • Bolig280 m2
  • Grundareal2,20 ha

3.200.000 kr.

Ejendomsbillede
Lystejendomme
7200 Grindsted
Jagtejendom på 6,8 ha, beliggende nord-vest for Grindsted

  • Bolig0 m2
  • Grundareal6,82 ha

1.100.000 kr.

Ejendomsbillede
Skov- og naturejendomme
7860 Spøttrup
Hobbylandbrug med mulighed for hestehold/dyrehold og fjordudsigt

  • Bolig133 m2
  • Grundareal5,84 ha

2.995.000 kr.

Ejendomsbillede
Frijord
7442 Engesvang
Frijord

  • Bolig0 m2
  • Grundareal4,44 ha

2.800.000 kr.

An unknown error occurred. Refresh Page 🗙