Rødt murstenshus med mørkt tag og kviste, grusplads, en hvid udbygning til højre og blomstrende buske og træer omkring.

Planteavlsgårde/​Agerbrug

Planteavlsgårde/​Agerbrug

Natur-, jagt-, skov- og landbrugsejendom

Ejendommen: En fantastisk natur-, skov-, jagt- og landbrugsejendom beliggende i kanten af landbyen Liltved vest for Auning på Djursland. Med få kilometer til Auning, hvor der findes indkøbs- og handelsliv, skole, daginstitutioner, svømmehal og idrætsfaciliteter samt busforbindelser til Grenå, Randers og Hornslet/Århus.

Jorden:
Der er 29,5150 ha til ejendommen, som består af 12,42 ha våde enge, hvor der er tilskud til frem til august 2040 og 8,53 ha agerjord. Det resterende ca. 8,50 ha er skov, naturområde med to søer og bygningsparcel. Skoven ligger henholdsvis nord for bygningerne og syd for ejendommen/bygningsparcellen. Dette gør, at der er et stort dyreliv med gode muligheder for jagt og for at opleve naturen.

Stuehus:
Fritliggende stuehus opført med røde sten og eternittag. Mod øst er overdækket terrasse, og fugerne er skiftet på stor del af facaden inden for nyere tid. Huset er hulmursisoleret omkring år 2000 og indrettet som følger: Bryggers, badeværelse, stue, køkken, spisekammer, stue/spisestue, forgang og værelse. På 1. sal er opholdsareal-/rum og to værelser. I kælderen er to kælderrum, som benyttes til vandvarmer/teknik mm.
Huset er omgivet af lukket have og gårdsplads.

Udbygninger:
De oprindelige udbygninger ligger i hestesko og danner den firlængede ejendom sammen med stuehuset. De består af:

Vestlig længe:
Opført i sten, pudset og hvidkalket facade, eternittag og støbt gulv med den oprindelige bund fra, da bygningen blev anvendt til dyrehold.

Østlig længe/bilgarage:
Opført i sten, pudset og hvidkalket facade, stål-/pandepladetag og dobbelt elektrisk port. Gulvet er flisebelagt. Bygningen benyttes til bilgarage mm. og der er fyrrum med "Passat" fastbrændselsfyr.

Lade:
Mod syd ligger laden, der er opført i sten, pudset og hvidkalket facade, ståltag og støbt gulv.

Maskinhus:
Fritliggende bygning opført med stålspær, eternittag, beklædt med stålplader og løs-/grusbund.

Staklade/vognport:
Øst for de oprindelige bygninger er staklade/vognport, som benyttes til opbevaring mm., og rum, der tidligere har været anvendt som hønsehus.

Se flere ejendomme

5.000.000 kr.

Ådalsvej, 8963 Auning

29.52 ha grundareal

228 m² boligareal


Nybolig Landbrug Gustav Winther


Flere ejendomme fra Nybolig Landbrug Gustav Winther

Luftfoto af en firlænget gård med stråtage og bindingsværk, haver, marker og en lille sø i baggrunden.
Skov- og naturejendomme
8450 Hammel
Naturskøn landejendom

  • Bolig207 m2
  • Grundareal5,68 ha

3.750.000 kr.

Dronefoto af en rødstenslænge og en stor hal med solpaneler på taget, omgivet af grønne marker og tæt skov.
Skov- og naturejendomme
8586 Ørum Djurs
Hesteejendom med lækre faciliteter herunder ridehus

  • Bolig250 m2
  • Grundareal10,77 ha

5.675.000 kr.

Luftfoto af en mørkeblå sø med rørskov og træer, grønne marker og huse med røde tage i baggrunden.
Lystejendomme
8920 Randers NV
Landejendom med super beliggenhed

  • Bolig1 m2
  • Grundareal20,23 ha

4.500.000 kr.

An unknown error occurred. Refresh Page 🗙