Luftfoto af hvide bygninger med mørke tage, en lille sø, plæne og solpaneler på jorden, omgivet af skov og åbne marker.

Lille Nejst - Uforstyrret omgivelser med jagt og naturoplevelser – tæt på byen

Lystejendomme

Stemningsfuld skov- og jagtejendom med Uggerby Å som naturlig grænse

Lille Nejst er en særdeles spændende skov- og jagtejendom på 37 ha, beliggende i en samlet enhed i naturskønne omgivelser ved Sindal. Her forenes skov, eng, søer og vandhuller i et varieret landskab, der danner en attraktiv ramme om både jagt, naturoplevelser og et liv på landet.

Ejendommen fremstår med en flot ankomst, hvor boligen ligger harmonisk placeret i det grønne landskab med udsigt mod skoven og den nærliggende sø. Her opleves en særlig ro og en tæt forbindelse til naturen, som understreges af ejendommens varierede arealer og Uggerby Å, der slynger sig langs ejendommens nordlige og vestlige side over en strækning på ca. 1.200 meter.

De 37 ha er fordelt på ca. 27 ha skov, heraf 20,1 ha fredskov, der blev plantet i 2003, samt 5,06 ha eng, 1,04 ha juletræsareal og det resterende areal med bygningsparcel og øvrige naturarealer. Kombinationen af skov, åbne arealer og vand skaber et spændende og varieret terræn med gode muligheder for friluftsliv og naturoplevelser året rundt.

Gode jagtmuligheder i varieret natur

Jagtmæssigt byder Lille Nejst på særdeles interessante forhold. Ejendommen har en fast bestand af rå- og dåvildt, mens krondyr ligeledes forekommer på strejf. De mange forskellige biotoper, hvor skov og eng veksler med søer og vandhuller, giver gode forudsætninger for vildtet og skaber naturlige muligheder for at tilrettelægge en spændende jagt.

Uggerby Å tilfører ejendommen yderligere naturmæssig værdi og bidrager sammen med de øvrige vandarealer til et attraktivt miljø for både vildt og fugleliv. Her er gode muligheder for den natur- og jagtinteresserede køber, der ønsker sin egen jagtejendom med en god variation i terræn og naturtyper.

Velindrettet maskinhus med gode faciliteter

Til ejendommen hører et maskinhus på 302 m², opført i 2021, som er opvarmet og indrettet med støbt gulv og aluport. I bygningens sydlige ende findes et praktisk grovkøkken med tilhørende fryserum og kølerum, hver på 13 m³, ligesom der er bryggers og toilet.

Faciliteterne giver gode anvendelsesmuligheder i forbindelse med ejendommens drift, jagt og friluftsaktiviteter. I 2012 blev der desuden installeret et solcelleanlæg på 6 kW.

Stemningsfuldt stuehus med plads til jagt og samvær

Stuehuset præsenterer sig flot ved ankomsten til ejendommen og ligger smukt placeret med udsigt over de grønne omgivelser, skoven og den nærliggende sø. Her får man en bolig, hvor naturen er en integreret del af oplevelsen, og hvor ejendommens særlige karakter går igen i indretningen.

Boligen byder i stueplan på køkken, flere opholdsrum samt kontor og badeværelse. Hertil kommer entré og praktiske faciliteter. På førstesalen findes tre værelser, et ekstra soveværelse samt badeværelse og gangareal, hvilket giver gode muligheder for at indrette sovepladser til familie og gæster.

Et af ejendommens særlige kendetegn er tilbygningen fra 2013, indrettet med jagtstue med loft til kip samt en lys og indbydende opholdsstue med stort vinduesparti og et flot lysindfald fra nord og øst. Her vil I få et naturligt samlingspunkt for både familie og jagtgæster som bidrager til den særlige atmosfære, der gør Lille Nejst til noget ganske særligt.

En ejendom med mange muligheder

Lille Nejst er en ejendom for køberen, der søger mere end blot en bolig. Her får man 37 ha samlet natur, skov og eng, gode jagtmuligheder, en attraktiv beliggenhed langs Uggerby Å samt praktiske faciliteter, der understøtter ejendommens mange anvendelsesmuligheder.

En spændende mulighed for den jagt- og naturinteresserede, der ønsker en privat base i naturskønne omgivelser med plads til ro, fordybelse og gode oplevelser i naturen.

Se flere ejendomme

8.100.000 kr.

Kirkemosevej 199, 9870 Sindal

37.04 ha grundareal

278 m² boligareal


Ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup


Flere ejendomme fra Ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup

Sandet skovvej mellem løvtræer, fyrretræer og lyng under blå himmel med enkelte skyer.
Landbrugsjord
9240 Nibe
Del af De himmerlandske Heder

  • Bolig0 m2
  • Grundareal109,75 ha

5.500.000 kr.

Luftfoto af marker og skov med to områder markeret med rød skravering som ejendommens arealer
Landbrugsjord
9982 Ålbæk
Jagt- og landbrugsjord ved Ålbæk - 48,5 ha

  • Bolig0 m2
  • Grundareal48,59 ha

6.150.000 kr.

Luftfoto af en gård med flere lange bygninger og en grusvej, en lille sø og store marker og åbent landskab omkring.
Lystejendomme
9750 Østervrå
Østermarken

  • Bolig359 m2
  • Grundareal2,32 ha

3.500.000 kr.

Luftfoto af huse og en lade ved en lille dam, omgivet af marker, læhegn og en vej i et fladt landskab.
Lystejendomme
9362 Gandrup
Sønderhaven

  • Bolig340 m2
  • Grundareal21,18 ha

6.900.000 kr.

Luftfoto af en gård med flere længer og mørke tage, omgivet af træer, læhegn og store marker i efterårsfarver.
Planteavlsgårde/​Agerbrug
9240 Nibe
Vestergård

  • Bolig314 m2
  • Grundareal131,73 ha

12.100.000 kr.

Luftfoto af en hvid gård med mørkt tag omgivet af marker, grønne bakker og skov i efterårsfarver.
Lystejendomme
9293 Kongerslev
Svanfolk Bakker

  • Bolig353 m2
  • Grundareal17,17 ha

7.000.000 kr.

Luftfoto af en hvid gård med mørke tage omgivet af marker, tæt skov og en vej i højre side.
Lystejendomme
9560 Hadsund
Halkjærgaarden

  • Bolig200 m2
  • Grundareal26,01 ha

5.200.000 kr.

Luftfoto af en gård med røde og grå tage omgivet af tæt skov, marker og en bred fjord eller sø i baggrunden.
Lystejendomme
9560 Hadsund
Historisk hovedgård med cirka 600 års historie

  • Bolig397 m2
  • Grundareal83,81 ha

21.900.000 kr.

An unknown error occurred. Refresh Page 🗙